Tandlægeskræk er ganske normalt, og noget mange oplever i forskellige grader. De fleste mennesker kender til den knugende følelse i maven og de svedige håndflader, når de skal op i stolen.
For nogle bliver frygtfølelsen så stærk, at det helt afholder dem fra at tage til tandlæge. Ofte bunder skrækken i tidligere dårlige oplevelser med tandlæger, og for nogle stammer frygten helt tilbage fra barndommen.
På tandklinikken i Aulum er en af vores vigtigste missioner, at du føler dig tryg fra det øjeblik, du træder ind ad døren. Informér os gerne, hvis tandlægebesøget er noget, du finder utrygt. Vi gør en indsats for at skabe en behagelig atmosfære, hvad end du lider af tandlægeskræk eller ej.
Derudover sikrer vi os, at behandlingerne foregår smertefrit, så du ikke mærker nogle gener.
Er det dit første tandlægebesøg i lang tid, starter vi blidt ud med en konsultation, hvor vi laver et eftersyn og måske tager nogle røntgenbilleder. Derefter kan vi aftale et videre forløb, som passer til dig.