I tandens indre er nerven. Hvis vævet i nerven bliver betændt, kan det give smerter i tanden. En betændelse i tandnerven kan du få fjernet med en rodbehandling.
Når du får lavet en rodbehandling, fjerner tandlægen det betændte nervevæv, og bagefter fylder vi tanden med rodfyldningsmateriale og efterfølgende en plastfyldning.
Hvis der stadig er liv i tandnerven, vil du blive lokalbedøvet, så behandlingen foregår helt smertefrit.
Tanden, som vi har foretaget en rodbehandling på, kan blive svagere efterfølgende. Derfor holder vi ekstra godt øje med den i dine efterfølgende behandlinger, og nogle gange kan en krone blive nødvendig, så tanden kan blive stærkere.
Står du med en tand, der giver dig smerter, er vi altid klar til at tage et kig på den og vurdere, hvilken behandling, der vil være den bedste.
Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere og have informationer om priser eller bestille tid.