Det er ganske normalt ikke at have kridhvide tænder. Faktisk har tænder en gullig nuance fra naturens side. Dog er der nogle, der er generet af at have mere gule tænder end andre. Det kan skyldes, at du drikker kaffe, rødvin eller ryger cigaretter. Strukturen på tanden er også med til at bestemme farven.
Blot med en tandrensning vil det være muligt at fjerne meget af det gule på tænderne. Er der dog tale om længerevarende forbrug af produkter, der misfarver, kan det gå hen at bliver permanent, hvilket en tandrensning ikke kan klare alene.
Misfarvninger på tænderne kan også forekomme, hvis du eksempelvis har fået lavet en rodbehandling, som kan gøre tanden grå i farven. Den slags misfarvning kan vi ofte fjerne med en tandblegning.
Du kan aftale en tid på vores tandklinik i Aulum, hvor en tandlæge eller en af vores tandplejere kan kigge på dine tænder og vurdere, om dit tandkød og dine tænder er velegnede til blegning. Derudover snakker vi om, hvad du kan forvente af blegningen.
Er tænder og tandkød i top, kan du få et blegesæt med hjem. Det er en veldokumenteret metode, som består af, at du sover med en tynd skinne på tænderne, som bleger tænderne.
Du skal sove med skinnen i en uge, hvorefter du vil kunne nyde resultatet i 2 til 4 år – alt afhængigt af hvor godt du passer på dine tænder efterfølgende.
Skinnerne kan du gemme bagefter, hvis du ønsker at give dine tænder et touch-up efter blegningen begynder at aftage sin effekt.
Se vores priser og bestil tid til en undersøgelse